Kommunikation personalet imellem og mellem personalet og beboere og deres pårørende har vores konstante opmærksomhed.
Som Grundtvig har sagt, ”ordet skaber hvad det benævner”. Ved at tale om virkeligheder, altså det der sker i vores hverdag, er vi selv med til at ”skabe” og forstærke den.
Den reflekterende faglige dialog om opgaveløsningen er kernen i fagligheden, i opgaveløsningen. Vi har fokus på at gå fra synsninger og egne meninger til en faglig drøftelse om beboerens behov og effekten af de faglige handlinger. Der er fokus på at stille spørgsmål samt give feedback og vejlede. Vi anvender moddeler fra teorien omkring personcentreret Omsorg.
På denne måde vil vi også fortsat kunne fastholde og rekruttere kvalificerede medarbejdere og ledere i fremtiden.
Et af vores vigtigste mål er, at beboerne og deres pårørende sikres medindflydelse og at beboerne oplever at centret er et aktivt og trygt sted at bo. Ved at have dette som mål, sikres fokus på, at det skal være et aktivt center med fokus på udvikling.